Hævede fødder
Hævede fødder eller ben får du tit, hvis du sidder meget eller går meget i løbet af dagen. Når du får hævede fødder kan det være rart med en ekstra bred sko eller en sandal, som kan løsnes lidt i remmene. Sygeplejebutikken har et stort udvalg af sko med bred elastik over vristen, som gør at skoen/sandalen kan uvidde sig.
Hvis du har meget hævede fødder og ben, kan det være en god ide at bruge kompressionsstrømper eller støttesokker for at få gang i blodcirkulationen i benene. Det kan lindre dine smerter.
Hævede fødder
Hævede fødder/ben er en helt almindelig tilstand, der kan have forskellige årsager.
Hævelsen i dine fødder kan komme hurtigt. Nogle gange kan du opleve hævelsen kommer over nogle timer. Andre gange kan det være dage. Nogle får hævede fødder en gang imellem, hvor andre oplever det er af mere kronisk karakter.
Hævelser i underbenene er ofte kredsløbsrelateret eller det kan være pga. sygdom i dine fødder eller ben, især hvis det kun er den ene fod/ben som hæver.
Oplever du dine fødder/ben gentagende gange hæver, skal du selvfølgelig søge læge, da der kan være flere årsager til dette.
Når du døjer med at dine fødder hæver op, kan det være svært at finde sko. Hos Sygeplejebutikken.dk har vi sko, som passer hævede fødder, og du finder dem lige her.
Hævede fødder kan skyldes mange ting….
At dine fødder eller ben hæver, kan skyldes mange ting. Derfor er det en god ide at tage en tur til lægen, hvis du gentagende gange oplever at dine fødder hæver.
Hævelserne kan nemlig også skyldes at det er varmt, at du sidder stille og måske foroverbøjet, f.eks. under en flyrejse.
Hævelser i underbenene kan du også opleve, hvis det skyldes at du har dårligt venetilbageløb fra benet. Eksempelvis hvis du døjer med årebetændelse eller åreknuder. Du kan også opleve hævelser efter du har fået en operation i benet, eller hvis du har fået læsioner på dine fødder/ben.
Du kan også opleve, at dine fødder/ben hæver hvis du får en blodprop i benet, men dine hævelser kan også skyldes sygdomme i lever, hjerte, nyre. Noget medicin kan også give bivirkninger som hævede fødder/ben.
For meget væske i kroppen kan også gøre at dine fødder og ben hæver op. Skyldes dine hævelser væske, skal du passe på med at bruge for meget salt i din mad, da salt binder væsken til din krop.
At behandle hævede fødder afhænger fuldstændig af, hvad årsagen er til hævelserne er.
Hævede fødder – hvad sker der lige?
Når dine fødder/ben hæver, er det fordi der er væske/vand fra dine blodåre eller lymfekar, som er trængt igennem dine årevægge og har samlet sig under huden.
Den øgede mængde væske gør, at der bliver et øget tryk i blodårerne i benene, og du får derved hævelser i underbenene. Når dine fødder/ben hæver, så hindre det tilbagestrømmen af blod eller lymfe mod dit hjerte, og det er ikke godt.
Grunden til dine fødder hæver, er som tidligere skrevet at væsken trænger ud gennem dine årevægge. Dette kan skyldes at dit blod mangler nogle nødvendige bestanddele, for at holde væsken inde i dit blodsystem. Det kan f.eks. være du mangler proteiner i dit blod, hvis du f.eks. er underernæret, eller døjer med nogle former for lever eller nyresygdomme.
Almindelige årsager til en enkelt fod er hævet
Der er som sagt mange årsager til, at du måske har hævelse på den ene af dine fødder. En af årsagerne kan være, at du har betændelser i din hud. Det kan f.eks. være rosen, eller overfladisk hudbetændelse som kan give rødt udslæt og hævelse på din fod.
En hævet fod kan også skyldes åreknuder. Hvis du har haft en blodprop i dit ben kan det også få dit ben til at hæve op. En anden årsag kan være at dit venesystem ganske enkelt ikke fungere helt optimalt, så blodet kan løbe frit.
Almindelige årsager til hævelser i begge fødder/ben
At begge dine fødder/ben hæver, kan der også sagtens være helt naturlige årsager til, og årsager som ikke er farlige.
Hvis du er ude og rejse og opholder dig i et land, hvor det er meget varmt, eller vi har en varm sommer her i landet, kan dine fødder sagtens hæve. Hævede fødder kommer også tit, hvis du sidder stille længe. Hævede fødder kommer også, hvis du døjer med åreknuder i begge dine ben.
Nogle kvinder mærker også til hævede fødder/ben lige før de skal have deres menstruation og ved graviditet (hvis der ikke er blodtrykstigning og protein i urinen = svangerskabsforgiftning), er denne form for hævede fødder er helt normalt og ikke spor farligt.
Begge fødder/ben kan også hæve, hvis du får noget medicin som f.eks. blodtryksmedicin, hvis du døjer med åreknuder i begge ben eller hvis du døjer med hjertet.
Overvægt kan også give hævede fødder/ben.
Mere sjældne årsager til hævede fødder
De mere sjældne årsager til at begge dine fødder hæver, kan være hvis du har kronisk nyresvigt eller akut nyresvigt som kan skyldes forskellige tilstande i din krop, f.eks. i dine nyre og urinveje.
Hævede fødder – kan jeg selv gøre noget?
Døjer du med hævede fødder, og du har været hos lægen og få konstateret at du ikke fejler noget alvorligt. Eller har/får behandling for dine hævede fødder, kan motion måske lette lidt på dine hævelser. En anden let mulighed for at afhjælpe trykket i dine hævede underben, er at hæve dine ben et par gange om dagen til ca. 30 cm over hjerteniveau og holde dem der ca. 30 min.
Hvis du sidder meget ned, bør du rejse dig hver time og strække benene. Det kan også afhjælpe hævelserne i benene lidt. Og har du mulighed for at hæve dit bord på arbejdet, anbefales det, at du står op, så meget du kan i løbet af dagen.
Får du hævede fødder og det ikke er på grund af varme, flyrejse, graviditet, overvægt eller lign. og du har haft hævede fødder over længere tid, bør du kontakte din læge.
Døjer du med hævede underben, bør du undgå at blive overvægtig og putte for meget salt i din mad. Dette kan afhjælpe dine hævede fødder så det ikke bliver værre. Er du på en flyrejse er det en god ide, at bruge støttestrømper. Under flyveturen bør du rejse dig og gå lidt rundt, hvis det er en lang flyvetur du er på.
Hæver dine fødder pludseligt over få timer eller et par dage, bør du søge læge.
Hævede fødder – hvad gør min læge?
Døjer du med eller pludselig har fået hævelser i dine underben, vil din læge spørge dig ud om tidligere sygdomme. Derefter vil han undersøge din lyske, dit ben, din mave, lunger, hjerte og tage dit blodtryk. Måske vil han også tage blod- og urinprøver for at afklare hvad årsagen til dine hævelser kan være.
Hævede fødder og fremtiden?
Når du finder årsagen til dine hævelser, og årsagen bliver behandlet er dine udsigter gode. Hvis dine hævede underben skyldes sygdomme i dit hjerte, nyre eller lever, kan disse behandles ellers lindres.
Forsvinder dine hævede fødder/ben ikke ved behandling af din sygdom, kan du have god brug af et par støttestrømper eller noget vanddrivende medicin, alt afhængig af hvad årsagen er til dine hævelser er.
Støttestrømper kan vi her hos Sygeplejebutikken.dk være behjælpelig med, og du finder dem lige her
Du finder vores specielt udvalgte sko til hævede fødder lige her.
Filter & sortering
Viser 1–21 af 174 resultater
Ikke flere resultater