Når blodtrykket skal måles i en klinik, lægepraksis, på et plejehjem eller hos en borger, skal både udstyr og måleteknik være i orden.
For selv en god blodtryksmåler kan give et misvisende resultat, hvis manchetten har forkert størrelse, armen ikke er placeret korrekt, eller personen ikke har fået ro inden målingen.
Derfor handler valget af en blodtryksmåler til professionel brug ikke kun om at finde modellen med flest funktioner.
Du bør blandt andet se på klinisk validering, manchetstørrelser, brugervenlighed, målemetode og hvordan apparatet skal anvendes i hverdagen.
Her gennemgår vi de vigtigste ting, du bør kigge efter.
Hvad skal du kigge efter i en professionel blodtryksmåler?
Det vigtigste er ikke nødvendigvis Bluetooth, stor hukommelse eller et avanceret display.
Start med selve målingen.
En blodtryksmåler bør være valideret efter en anerkendt protokol til den patientgruppe og anvendelse, den skal bruges til.
Internationale lister som STRIDE BP kan bruges til at undersøge, om en konkret model er valideret.
Derefter kan du se på de praktiske funktioner:
- Passer manchetten til de overarme, du typisk måler på?
- Kan der tilsluttes andre manchetstørrelser?
- Er displayet nemt at aflæse?
- Skal apparatet kunne bruges med både batterier og adapter?
- Skal det transporteres mellem borgere?
- Har du brug for hukommelse eller automatiske gentagne målinger?
- Er rengøring og vedligeholdelse praktisk i dit arbejdsmiljø?
En model kan være rigtig god til hjemmebrug uden nødvendigvis at være den løsning, du ønsker som fast apparat i en klinik.
Klinisk validering – hvad betyder det?
Klinisk validering betyder, at blodtryksmålerens nøjagtighed er undersøgt efter en defineret valideringsprotokol.
Det er vigtigt, fordi CE-mærkning og klinisk validering ikke er det samme.
Når du sammenligner apparater, er det derfor relevant at undersøge den konkrete models dokumentation.
Den internationale AAMI/ESH/ISO-standard anvendes i dag til validering af automatiske blodtryksmålere, og STRIDE BP offentliggør lister over apparater, hvor valideringsdokumentationen er vurderet.
Det er mere præcist end blot at kigge efter ord som “professionel” eller “klinisk” i produktnavnet.
Se vores udvalg af blodtryksmålere
Overarmsmåler eller håndledsmåler?
Til almindelig blodtryksmåling er en valideret automatisk overarmsmåler ofte det oplagte udgangspunkt.
Her placeres manchetten omkring overarmen, og apparatet foretager målingen automatisk.
Håndledsmålere findes også, men placeringen af håndleddet i forhold til hjertet har stor betydning for resultatet.
Derfor bør man ikke vælge håndledsmåler alene, fordi den er mindre og lettere at transportere.
Hvis en almindelig overarmsmanchet ikke kan anvendes, kan der være situationer, hvor andre målemetoder overvejes.
Manchetten er mindst lige så vigtig som apparatet
En god blodtryksmåler hjælper ikke meget, hvis manchetten ikke passer.
En manchet, der er for lille eller for stor i forhold til overarmen, kan påvirke måleresultatet.
Derfor er det særlig relevant i en klinik at undersøge, hvilke manchetstørrelser der kan anvendes sammen med apparatet.
Nogle modeller leveres med en bred størrelsesmanchet, mens andre giver mulighed for at skifte mellem forskellige størrelser.
Hvis apparatet skal bruges på mange forskellige personer, kan det være en stor praktisk fordel.
Mål overarmens omkreds og følg producentens angivelser for den konkrete manchet.
Automatisk eller manuel blodtryksmåler?
Begge dele kan have en plads i sundhedssektoren.
Automatiske oscillometriske blodtryksmålere er nemme at anvende og reducerer nogle af de variationer, der kan opstå ved manuel aflæsning.
Ved manuel auskultatorisk måling anvendes manchet og stetoskop, og blodtrykket bestemmes ud fra Korotkoff-lydene.
Der er situationer, hvor manuel måling fortsat kan være relevant.
Ved eksempelvis atrieflimren er automatiske oscillometriske apparater ikke nødvendigvis valideret til målingen, og aktuelle europæiske retningslinjer peger på manuel auskultatorisk måling som den foretrukne metode, når det er praktisk muligt.
Det er derfor ikke et spørgsmål om, at den ene metode altid er bedre end den anden.
Hvad betyder arytmi-detektering?
Mange automatiske blodtryksmålere kan registrere uregelmæssigheder i pulsen under en blodtryksmåling.
På nogle apparater vises det med et symbol på displayet.
Det er vigtigt at forstå, hvad funktionen betyder:
Arytmi-detektering er ikke det samme som at stille en diagnose.
Et symbol for uregelmæssig puls fortæller, at apparatet har registreret en uregelmæssighed under målingen. Funktionen og betydningen af symbolet skal vurderes ud fra den konkrete models dokumentation.
Hvad med AFib-funktion?
Nogle blodtryksmålere har en mere specifik funktion til screening for atrieflimren – ofte omtalt som AFib-detektering.
Det kan være en nyttig ekstra funktion på relevante apparater.
Men heller ikke her bør blodtryksmåleren beskrives som et apparat, der diagnosticerer atrieflimren.
Se AFib-funktionen som en screeningsfunktion, der kan indikere, at en uregelmæssighed bør vurderes nærmere.
Og kontroller altid dokumentationen for den konkrete model og patientgruppe.
Blodtryksmåler til klinik og lægepraksis
Hvis apparatet skal stå fast i en klinik og bruges mange gange, kan dine prioriteter være anderledes end ved hjemmebrug.
Her kan det blandt andet være praktisk med:
Flere manchetstørrelser: så apparatet kan anvendes til forskellige overarmsomkredse.
Adapter: så du ikke er afhængig af batterier ved hyppig brug.
Automatiske gentagne målinger: hvis dette indgår i jeres måleprocedure.
Tydeligt display: så resultaterne hurtigt kan aflæses.
Rengøringsvenlig konstruktion: hvor producentens anvisninger passer til jeres hygiejneprocedurer.
Men funktionerne varierer fra apparat til apparat. Undersøg derfor altid den konkrete model frem for at antage, at alle professionelle blodtryksmålere har de samme funktioner.
Blodtryksmåler til hjemmepleje og udekørende personale
Her ændrer behovet sig.
Hvis blodtryksmåleren skal med i bilen og bæres mellem borgere, bliver størrelse, vægt og strømforsyning mere relevante.
En kompakt automatisk overarmsmåler kan være praktisk, hvis den samtidig er valideret til den anvendelse og patientgruppe, den skal bruges til.
En opbevaringstaske kan også beskytte apparat, slange og manchet under transport.
Og selvfølgelig skal der være en passende manchet til den person, der skal måles.
Hvad med blodtryksmålere til tandlægeklinikken?
Blodtryksmåling kan også indgå i andre kliniske sammenhænge end hos lægen eller på hospitalet.
Hvis en tandlægeklinik anvender blodtryksmåling som del af sine procedurer, gælder de samme grundlæggende principper:
Apparatet skal være egnet til formålet, manchetten skal passe, og målingen skal foretages korrekt.
Det er altså ikke nødvendigvis en særlig “tandlæge-blodtryksmåler”, man skal lede efter.
Det interessante er apparatets dokumentation og funktioner.
Hvad med blodtryksmåling på dyr?
Her ville jeg fjerne den gamle artikels henvisning til dyrlæger.
En blodtryksmåler, der er valideret til mennesker, kan ikke automatisk antages at være valideret til veterinær brug.
Hvis artiklen handler om professionelle blodtryksmålere til mennesker, er det mere præcist at holde veterinærbrug ude af guiden, medmindre I har konkrete produkter dokumenteret til dette formål.
Sådan foretages en god blodtryksmåling
Selv et valideret apparat er afhængigt af korrekt måleteknik.
Ved almindelig klinikmåling er der nogle grundprincipper, som er værd at være opmærksom på.
Personen bør sidde behageligt og have haft mulighed for at sidde i ro inden målingen.
Ryggen bør være støttet, benene ikke krydsede og fødderne placeret på gulvet.
Armen skal være understøttet, og manchetten placeres på overarmen i korrekt højde.
Manchetten bør placeres på bar hud frem for oven på tøjet.
Det er samtidig vigtigt at vælge den rigtige manchetstørrelse.
Hvorfor anbefales ro før målingen?
Blodtrykket påvirkes af omgivelser og aktivitet.
Fysisk aktivitet umiddelbart inden målingen, samtale under målingen, kropsposition og andre faktorer kan påvirke resultatet.
Derfor anbefaler gældende europæiske retningslinjer blandt andet, at personen sidder komfortabelt i cirka fem minutter inden en klinisk blodtryksmåling.
Det handler ikke om at få blodtrykket så lavt som muligt.
Det handler om at skabe mere standardiserede målebetingelser, så målinger bedre kan sammenlignes.
Skal blodtrykket måles flere gange?
Én enkelt måling fortæller ikke nødvendigvis hele historien.
Ved standardiseret klinikmåling kan flere målinger være relevante.
De europæiske retningslinjer beskriver eksempelvis tre målinger med 1–2 minutters mellemrum og anvendelse af gennemsnittet af de sidste to, med yderligere målinger hvis resultaterne afviger betydeligt.
Nogle automatiske blodtryksmålere kan foretage flere målinger og beregne et gennemsnit automatisk.
Hvis det er vigtigt i jeres arbejdsgang, er det en funktion, der er værd at kigge efter.
White coat-effekt – når klinikken påvirker blodtrykket
Nogle personer får højere blodtryk i klinikken end uden for klinikken.
Det kaldes ofte white coat-effekt, og hvis klinikblodtrykket ligger over den diagnostiske grænse, mens blodtrykket uden for klinikken ligger under, bruges betegnelsen white coat-hypertension.
Derfor kan hjemmeblodtryksmåling eller 24-timers blodtryksmåling i relevante situationer bruges som supplement til klinikmålinger.
Det er endnu en grund til, at blodtryk ikke bør vurderes ud fra ét enkelt tal isoleret.
Rengøring af blodtryksmåler og manchet
Her ville jeg være mere forsigtig end den gamle artikel.
Man kan ikke generelt anbefale at spritte alle blodtryksmanchetter af efter hver patient.
Materialerne varierer, og forskellige producenter har forskellige rengørings- og desinfektionsanvisninger.
Følg derfor altid producentens vejledning for både apparat, slange og manchet samt arbejdspladsens gældende hygiejneprocedure.
Forkert rengøring kan beskadige materialerne.
Hvor ofte skal en blodtryksmåler kalibreres?
Her findes heller ikke én universel regel om “hvert andet år”.
Kontrol, kalibrering og service skal følge producentens anbefalinger og arbejdspladsens procedurer.
Det gælder især apparater, der anvendes professionelt.
Hvis apparatet tabes, beskadiges eller begynder at give resultater, der virker usædvanlige, bør det naturligvis også undersøges.
Husk tilbehøret til blodtryksmåleren
Når en klinik køber en blodtryksmåler, er det værd at tænke lidt længere end selve apparatet.
Har I eksempelvis behov for:
- ekstra manchetter
- forskellige manchetstørrelser
- strømforsyning eller adapter
- opbevaring
- reservedele
Det er langt lettere at holde udstyret i drift, hvis det nødvendige tilbehør er tilgængeligt.
Se manchetter & andet tilbehør til blodtryksmålere
Sådan vælger du blodtryksmåler til professionel brug
I stedet for at spørge:
“Hvilken blodtryksmåler er bedst?”
vil vi anbefale at spørge:
“Hvilken blodtryksmåler passer til vores anvendelse?”
Start med disse spørgsmål:
Skal apparatet bruges i klinik eller tages med ud?
Hvilken patientgruppe skal måles?
Hvilke manchetstørrelser har I brug for?
Er den konkrete model klinisk valideret til den tiltænkte anvendelse?
Har I brug for automatiske gentagne målinger?
Er AFib-screening relevant?
Skal apparatet kunne køre på adapter?
Hvordan skal apparat og manchet rengøres?
Når de spørgsmål er besvaret, bliver det langt lettere at sammenligne modeller.
Find blodtryksmålere hos Sygeplejebutikken
Hos Sygeplejebutikken finder du blodtryksmålere og tilbehør til både forskellige faglige behov og hjemmebrug.
Vi fører blandt andet modeller og udstyr fra kendte producenter som Omron, Microlife og GIMA.
Det betyder dog ikke, at alle modeller er beregnet til samme formål.
Når du sammenligner apparater, bør du derfor altid se på den enkelte models dokumentation, funktioner, manchetstørrelse og tiltænkte anvendelse.
Til klinikker, kommuner, plejehjem og andre professionelle kunder kan det også være relevant at tænke på tilbehør og ekstra manchetter fra starten.
På den måde får I en løsning, der passer til jeres faktiske arbejdsgang.
Ofte stillede spørgsmål om blodtryksmålere til professionel brug
Hvilken blodtryksmåler er bedst til professionel brug?
Der findes ikke én model, der er bedst til alle klinikker. Kig især efter dokumenteret validering til den relevante anvendelse, korrekt manchetstørrelse og de funktioner, jeres arbejdsgang kræver.
Er en dyr blodtryksmåler mere præcis?
Ikke nødvendigvis. Pris alene fortæller ikke, om apparatet er klinisk valideret. Undersøg dokumentationen for den konkrete model.
Er en overarmsmåler bedre end en håndledsmåler?
Validerede overarmsmålere er generelt det foretrukne udgangspunkt til klinisk blodtryksmåling. Håndledsmålere kan være relevante i særlige situationer, men korrekt positionering er meget vigtig.
Hvilken manchetstørrelse skal jeg vælge?
Manchetten skal passe til personens overarmsomkreds. Følg størrelsesområdet på den konkrete manchet. Hvis apparatet bruges på mange forskellige personer, kan flere manchetstørrelser være nødvendige.
Kan et AFib-symbol diagnosticere atrieflimren?
Nej. En AFib-funktion på et blodtryksapparat skal betragtes som screening og ikke som en selvstændig diagnose.
Kan jeg måle blodtryk oven på tøjet?
Ved standardiseret klinisk måling bør manchetten placeres på bar overarm. Undgå også at rulle et stramt ærme op, så det fungerer som en tourniquet.
Hvor længe skal patienten sidde inden målingen?
Aktuelle europæiske retningslinjer anbefaler cirka fem minutters ro inden klinisk blodtryksmåling.
Hvor mange gange skal blodtrykket måles?
Det afhænger af situationen og den anvendte procedure. Ved standardiseret klinikmåling anbefaler ESC tre målinger med 1–2 minutters mellemrum og gennemsnittet af de sidste to.
Skal en professionel blodtryksmåler kalibreres hvert andet år?
Ikke som en universel regel. Følg producentens anvisninger om kontrol, service og eventuel kalibrering samt arbejdspladsens kvalitetssikringsprocedurer.
Er arytmi-detektering og AFib-detektering det samme?
Ikke nødvendigvis. Et almindeligt symbol for uregelmæssig puls og en specifik AFib-screeningsfunktion kan være forskellige funktioner. Se specifikationerne for det konkrete apparat.
Kan en almindelig blodtryksmåler bruges til gravide?
Man bør ikke automatisk antage, at en validering i den generelle voksenbefolkning også gælder særlige grupper. Hvis apparatet specifikt skal anvendes under graviditet eller ved præeklampsi, bør man undersøge, om modellen er valideret til denne population.
