Til dig, der har hælsporer

Til dig med hælsporer

Hælspore hvad er det?

Hælspore er en smertetilstand omkring hælen, eller under svangen. Hælspore er hvor der er en irritationstilstand /forkalkning af svangsenen hvor den hæfter på hælknoglen. Svangsenen går fra tæerne, og hæfter på et meget lille område på hælen, og derfor kan der godt være et punkt, som er mere ømt end resten af hælen. Det er dog ikke denne sene, som får tæerne til at bevæge sig, men den bevare svangens længdebue.

Hvorfor får jeg hælsporer?

Hælspore er ofte værst om morgenen eller efter stor belastning. Hælspore opstår typisk ved at du har overbelastet hælbenet, det kan ske ved sportsaktiviteter med mange hop, eller ved meget gang, løb, eller hvis du har stået i længere tid på et hårdt gulv.

Det kan også komme ved forket fodstilling som f.eks. hulfod, platfod, eller ved nogle gigtsygdomme som Reiters eller Bechterews sygdom, ved de to sidste sygdomme kan det opstå som dobbeltsidig hælspore.

Disse symptomer skal du være opmærksom på:

Symptomerne er smerte, smerten sidder under hælen foran hælpuden og ind mod midten af hælen. Det er ofte de første skridt om morgenen, som er de værste efter foden har været i hvile. Hvis det får lov til at udvikle sig, kan smerterne også forekomme i hvilende tilstand, som vil være værst om aftenen.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte er det nok for lægen at lytte til hvad du fortæller, om hvor det gør ondt, og så ved at trykke et bestemt sted på hælen. Er lægen i tvivl om det er noget med selve knoglerne, kan en almindelig røntgenundersøgelse foretages. Ellers skal der en MR-scanning eller ultralydsundersøgelse til for at vise om der er en irritationstilstand i senen. Lægen vil ofte henvise dig til en fysioterapeut, hvor denne vil vise dig nogle øvelser.

Hvordan behandles hælspore?

Der er forskellige ting man selv kan gøre, f.eks.

1.       Anvende rigtigt og aflastende fodtøj

2.       Fod øvelser som udstrækker senen

3.       Ligge is på om aftenen for at dæmpe smerterne lidt.

4.       Aflaste foden, så senen får ro.

5.       Tapning af foden har en god virkning hos nogle.

6.       Korrigere sit indlæg i skoene, hvis du har en fejlstilling i foden.

7.       Blokade

MEN træning af de små muskler i foden vil ofte have den bedste effekt, da man fjerner noget af senens belastning.

Træningen får man tit hjælp til fra en fysioterapeut, som lægen henviser til, øvelserne vil ofte være hæl-løft og tå-spredning

Se forslag til hæløvelser her

    Indkøbskurv (0)
    Ingen varer i kurven.
      Beregn forsendelse