Spring til indhold

30 dages returret - 4,8 stjerner på Trustpilot

Mål dit blodtryk med et automatisk blodtryksapparat

Rikke Rocatis

Sygeplejerske og produktspecialst

Vælg Fuldautomatisk blodtryksapparat – gerne af mærket Omron.


Sådan måler du blodtryk korrekt med et fuldautomatisk blodtryksapparat

En korrekt blodtryksmåling er afgørende for at vurdere en patients kredsløb og opdage forhøjet blodtryk eller andre hjerte-karproblemer i tide. Med et fuldautomatisk blodtryksapparat – gerne af mærket Omron – kan du opnå pålidelige målinger, hvis du følger nogle få, men vigtige trin.

Nedenfor gennemgår vi både remedier, forberedelse og en trin-for-trin procedure til korrekt blodtryksmåling.


Remedier til blodtryksmåling

Til en professionel og nøjagtig blodtryksmåling skal du bruge:

Valg af korrekt manchetstørrelse

Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse manchet, da en forkert manchet kan give misvisende blodtryksmålinger.

  • Mål patientens armomkreds inden blodtryksmålingen
  • Er armomkredsen mindre end 29 cm, skal du vælge en mindre manchet end den standardmanchet, der følger med apparatet
  • Er armomkredsen større end 41 cm, skal du vælge en større manchet end standardstørrelsen

En korrekt tilpasset manchet sikrer, at blodtrykket måles præcist, og at risikoen for fejlmålinger reduceres betydeligt.


Forberedelse før blodtryksmåling

For at få en så retvisende blodtryksmåling som muligt, bør patienten være i hvile i 10–15 minutter, inden målingen påbegyndes.

Denne hviletid er vigtig, fordi fysisk aktivitet, stress og bevægelse midlertidigt kan øge blodtrykket.

Ved akutte situationer, hvor man hurtigt har brug for et blodtryk for at vurdere patientens tilstand, kan hvileperioden naturligvis ikke altid overholdes. Her prioriteres hurtig vurdering af patientens kredsløb.


Trin-for-trin: Korrekt procedure for blodtryksmåling

Følg denne procedure for at sikre en korrekt og standardiseret blodtryksmåling:

  1. Vask eller sprit hænderne af
    God håndhygiejne er vigtig for både patient og personale.

  2. Lejring af patienten
    Patienten placeres siddende eller liggende med eleveret hovedgærde, så vedkommende ligger/sidder behageligt og afslappet.

  3. Placering af manchetten
    Anbring manchetten på overarmen i højde med hjertet. Dette er vigtigt for at undgå for høje eller for lave måleresultater.

  4. Kontrollér slangens placering
    Sørg for, at slangen ligger over arteria brachialis (A. brachialis) på indersiden af overarmen. Det øger målingens præcision.

  5. Start blodtryksapparatet
    Tænd og start det fuldautomatiske blodtryksapparat og vent, til apparatet har gennemført målingen. Patienten skal sidde stille og undgå at tale under målingen.

  6. Aflæs og noter blodtryksmålingen
    Når apparatet er færdigt, aflæses resultatet, og blodtrykket noteres i journal eller skema sammen med tidspunkt for målingen.

  7. Vurdering ved uregelmæssig hjerterytme (arytmi)
    Hvis blodtryksapparatet angiver mulig uregelmæssig hjertelyd (arytmi), kan det være en fordel at måle patientens puls manuelt for en mere præcis vurdering.


Hvor mange gange bør man måle blodtrykket?

For at få et mere pålideligt gennemsnit anbefales det, at blodtrykket:

  • Måles 3 gange i træk
  • Med cirka 5 minutters mellemrum mellem hver måling

Herefter kan man tage et gennemsnit af målingerne, især hvis der er stor variation fra måling til måling.

Forrige indlæg Næste indlæg