Lær at måle pulsen korrekt
Viden om pulsmåling – sådan vurderes pulsen
At kunne måle pulsen korrekt er en grundlæggende færdighed i sundhedssektoren. Pulsmåling giver vigtig viden om patientens kredsløb og kan være en tidlig indikator på ændringer i helbredstilstanden.
Hos voksne ligger normalpulsen typisk:
Kvinder: ca. 70–80 slag pr. minut
Mænd: ca. 60–70 slag pr. minut
Pulsen kan variere afhængigt af alder, aktivitet, medicin og sygdom.
Tre faktorer vurderes ved pulsmåling
Når pulsen måles, vurderes patientens tilstand ud fra tre centrale parametre:
1. Frekvens
Frekvensen er antallet af pulsslag pr. minut.
Puls over 100 slag/min kaldes takykardi (hurtig puls)
Puls under 60 slag/min kaldes bradykardi (langsom puls)
2. Rytme
Rytmen beskriver, om pulsen er regelmæssig eller uregelmæssig.
En regelmæssig puls styres af sinusknuden (sinusrytme)
Uregelmæssige intervaller mellem slagene kaldes arytmi
Ekstra hjerteslag kan opleves som ekstrasystoler
3. Kvalitet
Pulskvaliteten beskriver, hvordan pulsslaget føles.
En normal puls er let at palpere
En svag puls kan ses ved nedsat slagvolumen
En hård puls kan forekomme ved hypertension (forhøjet blodtryk)
En blød puls kan forekomme ved hypotension (lavt blodtryk)
Hvor kan pulsen måles?
Pulsen kan måles flere steder på kroppen. De mest anvendte målesteder er:
A. radialis – på håndleddet
A. carotis communis – på halsen
A. temporalis superficialis – foran øret
A. femoralis – i lysken
A. tibialis – ved anklen (fodpuls)
Valg af målested afhænger af situation, patientens tilstand og formålet med målingen.
Pulsmåling kræver øvelse
At vurdere pulsen korrekt kræver træning og erfaring. Pulsmåling læres bedst gennem praktisk øvelse og vejledning, hvor kolleger deler erfaring og hjælper med at tolke fundene korrekt.
Med tiden bliver pulsmåling et naturligt og vigtigt redskab i den kliniske vurdering.
Remedier til pulsmåling
Pulstæller med timeglas
Sådan måles pulsen manuelt
Udfør håndhygiejne ved at vaske hænder eller spritte dem af.
Sørg for, at patienten ligger roligt med armene afslappet ned langs siden.
Lokaliser A. radialis på håndleddet.
Palpér pulsen ved forsigtigt at placere 2. og 3. finger over arterien og trykke let.
-
Når pulsen er tydelig, tælles slagene i 15 eller 30 sekunder.
Ganges resultatet med 4 (ved 15 sekunder) eller 2 (ved 30 sekunder) for at få pulsen pr. minut.
Alternativ til manuel pulsmåling
Pulsen kan også måles automatisk ved hjælp af oximeter eller elektroniske blodtryksmålere, som registrerer pulsfrekvensen samtidig med målingen.

