Studiestart er et af de bedste tidspunkter på året. Jeg har det altid rigtig godt, når der er studiestart for, hvem kan ikke huske, hvordan det føltes. Forventningerne og den lidt nervøse stemning blandt de studerende. Som første skoledag. Spændte og parate. Klar til at lære og se, hvor det hele ender henne.
Første dag
Første dag på skolebænken eller i praktikken er også spændende for den kliniske vejleder, andet personale og undervisere. Der sker noget nyt. Nye kræfter. Ny forundring og nye refleksioner, som alt sammen er med til at udvikle sygeplejefaget. Så det er svært at forudsige, hvor det hele ender henne.
Netop dét, hvor det hele ender henne er også svært for en ny studerende at forudse. Den første dag er første skridt ind i en ny verden – nemlig sygeplejeverdenen. Den kan være svær at forestille sig, førend du har oplevet den på egen krop. Heldigvis bliver de fleste så fascineret af denne verden og livsstil, at de sjældent slipper den igen frivilligt.
Sygeplejeverdenen
Nye døre åbner sig, når du træder ind i sygeplejeverdenen. Den rummer mange aspekter som fx fagtermer, daglige rutiner og udstyr, som du ikke kunne forestille dig. For slet ikke at nævne sygeplejehumoren. En humor kun for de indviede.
Mit indtryk er, at når først fagtermerne er lært, hænger de ved resten af dit liv. Sygeplejeverdenen har et universelt sprog, som bruges flittigt internt. Latinske gloser eller medicinske diagnoser gør, at sygeplejersker, læger eller studerende ved, hvad de skal gøre.
Dagligdagen har faste rutiner i sygeplejeverden men altid med et overraskelsesmoment. Lige meget hvor godt du forbereder dig til dagens vagt, bliver den sjældent, som du forventer. Altid noget nyt at tage stilling til, prøve af og personlige og faglige grænser der udfordres.
Netop med en uforudsigelig dagligdag er det vigtigt at have sit sygeplejeudstyr i orden. Som en god spejder, skal du være beredt og klædt på til lidt af hvert. Her er nogle forslag til, hvordan du klæder dig på:
Så til dig, der lige er startet i sygeplejefaget:
VELKOMMEN, jeg håber, du vil nyde dit nye studie og fremtid i sygeplejeverden.
Til dig som skal tage imod studerende og elever:
Glæd dig over de nye mennesker og deres forundring og refleksioner. Sygeplejefaget er altid i udvikling, og det er de nye studerende /eleverne med til at skabe.